Klud 14

Den her er en vaskeægte skønhed - Med en meget effektiv ribstruktur der får kanten til at bølge rundt, så denne har altså også lige fået en tur med dampstrygejernet...

Som I kan se har jeg arbejdet med en variation over den hæklede kant jeg brugte på klud 13 - Det er  dog kun almindelige stangmasker, i stedet for dobbelte stangmasker jeg har brugt på række 2.
Selve mønsteret kaldes vist for smockstrik og er, omend ret anderledes, også smukt på bagsiden!
Jeg har brugt min vanlige størrelse 3 strikkepind og hæklenål - og strikket i 8/4 bomuldsgarn.
Der er slået 72 masker op (mønsteret strækker sig over 8+10 masker), og den første maske på alle pinde tages ret af.

Jeg starter med fire pinde ret, hvorefter mønsteret påbegyndes. Der startes og sluttes med tre retmasker i hver side, og afsluttes med fire pinde ret hvor der lukkes løst af på den sidste pind.
Til slut hækles kanten fra klud 13 (med den ændring at der bruges almindelige stangmasker).

Der kommer ingen skreven opskrift som sådan denne gang, da jeg ganske enkelt ikke lige kan regne ud hvordan jeg skal nedskrive det - Så der er linket til en side med mønsteret hvor opskriften står på engelsk, men endnu bedre der er en video om hvordan mønsteret strikkes...

Er der nogen problemer, så råb endelig højt..!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar