Og lige om lidt skal jeg ud i den virkelige verden igen...
Jeg er ikke klar endnu...
Jeg klarer mig næsten igennem hverdagen - Vi får mad, der bliver vasket tøj - Nogle uger når jeg rent faktisk også hele rengøringsprogrammet igennem...
Men jeg kan stadig ikke rigtigt fokuserer...
Teenageren benævnte det i forgårs "Mor, du er ligesom moster M. I flagrer begge to rundt og kan ikke koncentrere jer om en samtale"...
Han har helt ret, nu har både min søster og jeg stress - Og han havde observeret de samme symptomer ved os begge to...
Han tolkede det som at vi lignede hinanden meget, og jeg hørte de ensartede symptomer vi begge har...
De små har også lagt mærke til det...
"Mor, hvorfor smiler du ikke så meget...?"
"Synes du ikke jeg smiler?"
"Nej, ikke så meget - Ikke sådan rigtigt...!"
"Mor - Smil til mig, nu..."
De ser det - Uden rigtigt at have begrebsverdenen til at forklare deres følelser...
Manden derimod, han vil gerne have jeg finder noget arbejde...
Som han sagde den anden dag: "Du må da også snart være færdig med det der stress"...
Jeg forstår ham godt...
Økonomien stresser også mig voldsomt meget - Et eller andet sted tænker jeg at det potentielt set kommer til at trække mit helingsforløb i langdrag...
Jeg havde håbet jeg havde det meget bedre nu...
At jeg ville begynde at være klar til at komme videre...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar